onsdag den 28. november 2007

Det rigtige valg d. 3-17 december

Fra mandag d. 3 dec. er valget til de styrende organer på Københavns universitet i gang.
Du får valgsedlen med posten og skal senest stemme d. 17. december.

Ved dette valg er det vigtigt, at Aktive Statskundskabere kommer i studienævnet på Statskundskab. Når man vinder flertallet i Folketinget, vinder man retten til at bestemme – men i Studienævnet, ”vinder” man i virkeligheden kun muligheden for at forsøge at påvirke de beslutninger, der bliver truffet. Det er derfor nødvendigt, at vi som studerende står sammen, og studenterrådet er den eneste forening der dækker hele universitetet.

Aktive Statskundskabere er fagrådet på Statskundskab. Vi er en del af studenterrådet, og mener, at den samlede studenterbevægelse skal arbejde for investering i uddannelse, og for et socialt og bæredygtigt universitet, med faglighed i verdensklasse.

Vores fire spidskandidater hedder Anne, Lærke, Peter og Morten ”Pesto”, og vi læser på 1.-5. semester.

Den næste udgave af både SK og Universitetsavisen har fokus på valget.

Du kan også altid læse mere på www.studenterraad.dk

Ingen kommentarer: